Klientudtalelser
“Jeg kan varmt anbefale Mariann. Hun har hjulpet mig igennem alt fra misbrugsproblemer til hverdagens udfordringer, og hun møder altid én med ro, forståelse og respekt. Hos hende har jeg følt mig set og støttet, og tryg nok til at åbne op om de ting, der er særligt svære at tale om.
Mariann har en varm og nærværende energi, som gør, at man hurtigt føler sig godt tilpas i rummet. Hun er god til at lytte, stille de rigtige spørgsmål og skabe overblik, når tankerne fylder for meget. Samtidig er hun meget ærlig og omsorgsfuld i sin tilgang, hvilket har hjulpet mig med at arbejde med nogle af de områder, der ellers har været svære at stå med alene.”
– Cecilie, 28
“Mariann hjælper mig blandt andet med at opnå en større forståelse for og indsigt i mine reaktionsmønstre. Jeg mærker en langt større ro og sikkerhed og bliver bedre til at reflektere, inden jeg handler på mine følelser. Arbejdet foregår i et trygt og roligt rum. Mariann tunede hurtigt ind på mit ‘sprog’ og jeg kan kun anbefale andre at ‘tage fat’ sammen med hende.”
– Katrine, 66
“Trygt, varmt og dybt professionelt. Omsorgsfuldt – og samtidig skarpt og tydeligt ”
– Mads, 35
“Jeg har hele mit liv haft svært ved at føle mig tryg i nære relationer. Marianns rolige og respektfulde facon gav mig tillid – også til mig selv. Det har været dybt helende og har givet mig mod til at åbne mig mere overfor andre. Jeg kom med mange konflikter i mit parforhold – og har lært bedre at mærke mine grænser Jeg forstår mig selv langt bedre. Terapien hjalp mig med at se, hvordan gamle mønstre fra tidligere påvirker mine relationer i dag. Jeg har klart en større frihed til at vælge nye måder at være i kontakt på.”
– Helle, 42
"Jeg kan ikke forestille mig bedre terapeut end Mariann.Umådelig kompetent, sympatisk, aktivt lyttende, uendelig nærværende, tålmodig, til tider befriende fanden-i-voldsk/med humor, seriøs og god til at foreslå på en ikke-styrende måde.”
– Michael, 55
“Jeg var stresset og mit nervesystem konstant på overarbejde. Jeg havde levet med en indre uro i årevis. Efter få sessioner begyndte jeg at mærke mere ro i kroppen og klarhed i mine tanker. Det føltes som om, noget langsomt landede i mig. Jeg har fået en masse redskaber, og i dag reagerer jeg anderledes i svære situationer og står mere roligt i mig selv. Terapien har ikke bare givet mig indsigt – den har skabt reel forandring i min hverdag. Jeg mærker mine grænser tydeligere, passer bedre på mig selv og føler mig mere levende.”
– Jean, 52
“Jeg lider af angst men følte mig overraskende tryg fra første møde. Kombinationen af varme, nærvær og tydelig faglighed gjorde, at jeg turde åbne op på en måde, jeg aldrig har gjort før. Det, der gjorde den største forskel for mig, var balancen mellem omsorg og klarhed. Jeg blev mødt med dyb empati – men også med skarpe, kærlige spejlinger, som hjalp mig til at se mine mønstre og skabe forandring. Mariann kan rumme det svære og samtidig holde et klart og trygt fokus. Det gav mig tillid til processen. Jeg har lært at være med svære følelser uden at blive overvældet og min angst er blevet langt mindre”
– Filippa, 34
“Min terapi hos Mariann har givet mig mit liv tilbage. Det lyder stort måske, men forløbet gennem flere år har gjort, at jeg forstår, at det altid har været ’mig mod mig’ uanset diverse ydre stressorer, og at jeg nu accepterer mig selv, som jeg er.
Jeg startede med et alkoholproblem og fandt hurtigt ud af med Mariann, at der var meget mere på spil: Nemlig hele mit liv. Gennem tre år hjalp hun mig tilbage på sporet i en periode, hvor jeg kom ud i nogle særdeles dystre tanker og næsten havde lyst til at vælge livet bort.
Det altafgørende er, at terapien er kropsligt/følelsesmæssigt forankret og ikke (blot) kognitivt/intellektuelt drevet
Ved at sætte fokus på følelser og steder i kroppen, disse kommer til udtryk, har jeg opnået indsigter, der langt overgik mine forventninger. Når indsigterne kommer på den måde, ’lagres’ de meget bedre og kan ’ikke tages bort igen’.
Jeg er nu kommet ud af mit alkoholmisbrug, men vigtigere er, at jeg er kommet ”ud af mit gamle liv” og ind i en meget mere selv-accepterende rolle end den gamle opofrende, så jeg bedre kan håndtere de nære relationer og være den, jeg gerne vil være.
Jeg kan bedre opdage situationer, der stresser mig. Er blevet langt bedre til at sige nej til ting, jeg egentlig ikke vil, og jeg har generelt med Marianns hjælp blevet bedre til at forstå mig selv
Selv hvis nogle ændringer ikke forblev permanente (fx fri for alkohol), ville jeg ikke have været foruden dette forløb. Det er noget af det bedste, der er sket i mit liv. Man kan sige, at min ulykke (med alkohol) blev min lykke – ifht. forstå mit tidligere liv og til bedre at komme videre med resten af mit liv.
Mariann skaber med sit nærvær det helt rette rum for at udforske og blive klogere på en selv og ens liv.
Der er megen ro i at være hos Mariann. Der er en utrolig god kontakt og fingerspids-fornemmelse hos Mariann, om ’hvor man er i dag’, og hvad man kan kapere i den pågældende session – og hvordan man som person skal tilgås.
Alle burde have et forløb hos Mariann. Det giver så meget mere livsforståelse og livsglæde. Det har været så betydningsfuldt for mig, at jeg nærmest er helt ærgerlig over, at det stopper.
Hos Mariann kan man falde. Hun griber dig.
– Peter, 57